Om Jette Frölich
Jette Frölich begyndte i 1966 at designe papirdekorationer. Siden opdagede det danske indretningsmagasin ”Bo Bedre” hendes designs og udgav i deres julenummer en artikel om hende. Dermed startede hele eventyret om hendes i dag anerkendte designs og tilbehør.
Hun tilbragte tre år i Teheran i Iran sammen med sin mand og fire børn, og her blev hun inspireret af minareternes ornamentik. Det var i disse år, at idéen om at starte sit eget firma blev skabt. Siden flyttede hun og familien til Danmark igen, hvor Jette Frölich købte et lille kunsthåndværkerfirma, der lavede dekorationer af naturmaterialer, blandt andet grankogler.
I 1976 bad Illums Bolighus hende om at dekorere et 14 meter højt juletræ og være deres julekunstner det år. Det blev dog til hele 29 år.
Fra 1980 lavede Jette Frölich dekorationer for hele Royal Scandinavia koncernen, der omfattede Georg Jensen, Holmegaard, Det kongelige og Illums Bolighus.

Porcelæn med smukke detaljer
På hjemmesiden finder du porcelæn til alle dine måltider – selv til eftermiddagskaffen! Det er porcelæn, der er sirligt udført med smukke detaljer i et enkelt design.
Blandt andet byder Jette Frölich Design på ’Vinterstjerner’-serien, hvor du blandt sortimentet finder tallerkner i alle størrelser – perfekte til bl.a. frokosten, middagen, forretten, eller desserten. Tallerkenerne er alle dekoreret i mønstre med lette buketter af små paradisæblegrene, kviste af mistelten og lærk. Alle elementer har en håndmalet, gylden kant.
I serien finder du også kopper og underkopper, mælkekander, teskeer, sukkerskåle m.m.
Bliv inspireret på websitet og opdater dit tilbehør til et smukt dækket bord!

Julepynt
Leder du efter smuk julepynt, er Jette Frölich også det perfekte sted at fordybe sig og blive inspireret. På websitet finder du både alt til juletræet og diverse tilbehør til et hyggeligt pyntet hjem i juletiden.
Eksempelvis byder hun på forskellige lyslygter, som leder tankerne hen på skandinavisk livsstil med deres smukke udforming i metal, og fyrfadslys, der spreder et blødt lys igennem den matterede glasindsats.
Også smukke glaskugler og æteriske feer i papirklip og metal pryder Jette Frölich Designs webshop, og du kan gå på opdagelse i et sortiment af blomsterkranse, ballerinaer, stjerner, servietter, kalenderlys og meget, meget mere.

Denne liste indeholder reklamelinks. Der tages forbehold for prisændringer og udsolgte produkter.