Kvalitetsmøbler til børn
Oaklings insisterer på, at godt design også skal være til børn. Ved allerførste øjekast er man ikke i tvivl om, at designet på de tre første børnestole rammer den perfekte balance mellem innovation og genkendelighed. Det er børnestole, der på en og samme tid vækker både minder og nysgerrighed. Stolene er designet af den anerkendte danske designer Nina Bruun og bærer tydelige præg af at ville hylde den klassiske danske møbeltradition.
Oaklings blev stiftet i 2020 af Anja Pajor. Målet var at skabe en serie af møbler til børn, som både hylder den danske designtradition, men også sikre, at møblerne passer ind i nordiske hjem og på smukkeste vis kan matche resten af den moderne børnefamilies interiør.
De første tre stole fra Oaklings er alle designet og udført med solide gamle håndværksteknikker i smuk europæisk eg. De fine kurvede ryglæn er dampbøjede, og stolens samlinger er lavet i hånden, for at opnå et resultat, der er både smukt og stærkt. Helt i overensstemmelse med det bedste fra den danske møbeltradition. Stolene er iøjnefaldende i al deres elegante enkelthed, og designsproget er blødt og velkommende.
Møblerne produceres i Europa for at sikre den højest mulige kvalitet. Alt træ er naturligvis FSC-certificeret, og alle stole er designet, testet og godkendt efter gældende europæiske standarder.

Designs til flere generationer
Første kollektion af designmøbler til børn består af:
SAGA Højstolen, som kan benyttes af barnet, fra det kan sidde selv og op til 5-6 år. Stolen kommer med en aftagelig bøjle, som kan afmonteres, når barnet bliver stort nok til selv at kravle op og ned fra stolen.
SMILLA Toddler-stolen, som kan benyttes af børn, fra de kan sidde selv og op til 3-4 år. Stolen er designet med et lille bord foran, som tillader barnet at spise eller lege i trygge rammer.
STORM Børnestolen, som kan benyttes af børn fra 3-års-alderen. Stolen vil både være et smukt supplement til husets andre møbler, men vil også passe fint ind på børneværelset.
Alle stole fås i naturlig eg, røget eg og i en sortlakeret eg.
Stolene er designet og produceret til at kunne holde gennem flere generationer og vil være den oplagte gaveidé til en barnedåb eller et babyshower. Med hver stol medfølger et sæt messingskilte, der kan indgraveres med barnets navn eller en kærlig hilsen fra giveren. På den måde vil stolens historie kunne overføres fra generation til generation.
Stolene fra Oaklings kombinerer på smukkeste vis æstetik, funktionalitet og sikkerhed – alt sammen i børnehøjde.
Denne liste indeholder reklamelinks. Der tages forbehold for prisændringer og udsolgte produkter.