18 trendy og comfy sweatsuits
Af: Ellen Funch Steffensen
Mens corona-pandemien har sørget for at stort set alle vores kaffedates, fester og arbejdsdage på kontoret er erstattet af Zoom-opkald, telefonsamtaler og store afsavn, har det været begrænset, hvor meget vi har haft brug for at hoppe i et pænt sæt tøj. Mange af os har det seneste år brugt ualmindeligt meget tid derhjemme, og vi kan formentlig se frem til, at vi kommer til det lidt endnu. Derfor er jeans, skjorte og kjole i mange tilfælde skiftet ud med et afslappet alternativ, som er mere komfortabelt i de hjemlige rammer – nemlig sweatsuits.
Sweatsuits er ikke kun praktiske og bekvemt, corona-nedlukningen har også formået at gøre dem trendy. Selv flere af de helt store designere og brands udkommer med deres version af det ellers basale sæt tøj. Faktisk kan du i dag få meget fashionable sweatsuits, som samtidig er behagelige at have på derhjemme – både når du arbejder og holder fri. Det er også oplagt som et smart, sporty sæt at løbe hverdagens andre ærinder i.
Lige nu er særligt de monokromatiske sæt med matchende over- og underdel utroligt populære. Nedenfor kan du finde vores anbefalinger af lækre, matchende sweatsuits til både mænd og kvinder. Der skal ikke meget til at tage dit look fra “sofa-hygge” til “smart-og-busy”. Du kan meget let style dit sweatsuit med forskellige sko og accessoires.