Få god lyd i ørene
Af: Jeppe Leth
At have god lyd i ørene er guld værd, uanset om du skal blæses igennem på en løbetur eller nyde en god lydbog hjemme i sofaen. Ofte kan det være svært at finde det helt rigtige sæt, som både giver dig den bedste lyd og samtidig er lavet i et lækkert design. Her har vi samlet vores bud, som kan klare begge dele.
Leder du efter en nem løsning til at få musikken med på farten, er de små hovedtelefoner gode, da de giver fin lyd og er lige til at have i lommen. Har du lidt større krav til lydkvaliteten, kan du gå efter et af de større sæt, der kan bringe din lydoplevelse op i den allerfineste hi-fi-klasse.
Trådløse høretelefoner giver dig fuld bevægelsesfrihed og er derfor gode både til træningen, havearbejdet, madlavningen og alt andet. Trådløse hovedtelefoner giver dig masser af muligheder for at have lyd med dig overalt, uanset hvad du laver. Hvis du skal på en længere tur, skal du bare lige huske at lade høretelefonerne op på forhånd, så du ikke mister dit beat halvvejs på turen.