Få en smuk vinterhud
Af: Jeppe Leth
Den skandinaviske vinter kan være med til at udtørre din hud, hvilket betyder, at det er ekstra vigtigt at tage sig kærligt af huden for at få en smuk vinterhud. Vintermåneder med masser af blæst og kulde kan være hårde for din hud og særligt de mange temperaturskift, når man går indefra og ud, kan irritere huden og gøre den tør.
Så er det dog heldigt, at der findes et væld af fantastiske produkter, som kan hjælpe med at holde fugtbalancen i huden højt, så du kan nyde alle de frostfyldte måneder med perfekt vinterhud.
Vi har samlet en række produkter, som kan hjælpe dig med at få en smuk vinterhud og samtidig give dig lidt af sommerens glød, som vi hungrer efter.
Følg vores guide og få den perfekte vinterhud
Fugt
Et must til en flot vinterhud er fugt! Dette gælder særligt når du står i badet om morgenen og gør dig klar til dagen. Udover at bruge en dagcreme, som tilfører din hud en masse fugt, er det også en god idé at bruge en fugtgivende serum eller olie, der arbejder dybere i hudens lag. Ole Henriksens Pure Youth Activating Oil er en ansigtsolie, som udover at tilføre den vigtige fugt til din hud, booster collagenproduktionen og opstrammer huden. Crème Soyeuse Hydratante fra Beauté Pacifique er en fed fugtgivende creme, som kan bruges hele året rundt, men den giver dig en god beskyttelse til vinterens vejr.
En ting som du altid skal have i nærheden for at holde din vinterhud flot, er en mist, som kan give dig øjeblikkelig fugt – uanset om du er hjemme på badeværelset eller sidder på kontoret, kan du sprøjte en beroligende mist i ansigtet og tilføre fugt til din hud. En bonus ved at bruge en mist er, at det giver din hud en utrolig flot glød.
Husk også at det ikke kun handler om ansigtet. Dine hænder bliver udsat for utroligt meget kulde i løbet af en kold vinter, så det er vigtigt også at give dem masser af fugt. Clarins har lavet en sublim håndcreme, der udover at give dine hænder masser af fugt, også plejer dine negle.
Eksfoliering
Selvom man måske vil tænke, at man skal være forsigtig med at bruge skrappe eksfolieringsprodukter på huden, når den i forvejen er udsat for vinterens kulde, kan dette sagtens lade sig gøre, så længe du bare husker at give den masser af fugt bagefter.
Der findes mange forskellige ansigtsskrub, som giver huden forskellige resultater. Wishful har lavet deres Yo Glow enzym skrub, som udover at eksfoliere din hud med dens fine korn, samtidig peeler din hud med ananas- og papayaenzymer samt BHA- og AHA-syrer, hvilket giver huden en frisk glød. Hovedingrediensen i Frank Body er kaffe, og deres skrub peeler din hud nænsomt med sine fine korn.
Ecooking har lavet en peeling maske, som både opstrammer og peeler. Masken er utrolig god, men også utrolig aktiv så man skal bruge den forsigtigt. Første gange du bruger den, må den kun sidde i 8-10 minutter, og så kan du langsomt arbejde dig op til at have den siddende i 14 minutter. Men allerede efter at have brugt masken de første par gange, vil du kunne se resultater. Fordi masken er så effektiv, kan man godt blive en lille smule rød efter at have brugt den. Så husk ikke at bruge den lige før du skal ud med veninderne.
Når du er færdig med at peele, er det vigtigt, at du husker at treate din hud til lidt ekstra fugt. Her kan det være en god idé, at bruge en fugtgivende maske såsom Dermalogicas Skin Hydrating Mask. Den både fugter din hud dybt, men giver dig samtidig en helt utrolig glød. Det er også en af de masker, som du vil elske at bruge før en vigtig date eller en jobsamtale, da din hud har den flotteste glød lige bagefter.
Læber
Intet er værre end sprukne læber, og hvis man ikke sørger for at forebygge det, kan man nemt få det om vinteren.
En af de ultimative New Yorker it-girls; influenceren Emily Weiss, står bag branded Glossier, hvis signaturprodukt er deres Dotcom læbepomade, der laves i forskellige afskygninger med forskellige smage. Denne udgave med mint giver en frisk følelse til dine læber, samt giver dem et lille skub, der bringer det naturligt røde i dine læber endnu mere frem. Også Beauté Pacifique har lavet en version af deres fantastiske læbepomade med mint, som sikrer dig smukke, bløde læber.
Rønsbøl Skincare laver en meget plejende – og vanedannende – læbepomade, som er tynd i konsistens. Så hvis du er typen, der går med læbestift, er dette læbepomaden til dig. Den lette konsistens gør den suveræn at tilføje din læbestift oven på.
Skulle man være så uheldig at have fået tørre læber eller bare vil forebygge det, kan du bruge læbeskrubben fra Ecooking. Den fjerner alle de døde hudceller på dine læber, så du nærmest instantly får friske læber.
Krop
Alt det pleje du laver på dit ansigt, skal selvfølgelig også overføres til resten af kroppen. Her er det også vigtigt at peele huden, så den ikke bliver tør og skaller.
Ren Skincare’s Maroccan Rose body scrub har, som det nok allerede er givet af navnet, en helt fantastisk duft af rose, der giver dig en følelse af at stå på et lækkert spa, når du bruger den i badet. Udover at den er ultimativ selvforkælelse – giver den dig en silkeblød hud.
Når du er færdig kan du enten bruge en bodylotion eller kropsolie. Body Sleek fra Ole Henriksen er en let bodylotion, som let absorberes af huden. Hvis du er til en mere tyk bodylotion, er Karmamejus Peace bodylotion et godt alternativ.
Kropsolier giver dig også en silkeblød hud. Men mange fravælger dem pga. deres tykke og fedtede konsistens. Et lille tip er at tage olien på, lige når du kommer ud af badet og stadig er våd. Så smører du hele kroppen ind i olie, og dupper dig bagefter tør med håndklædet. Så slipper du for den lidt fedtede følelse, som kropsolier nogle gange kan give. Ecooking har lavet en multiolie, som er utrolig lækker på kroppen, men som også kan bruges i ansigtet og i håret.
Sommergløden
….Og hvis du bare ikke kan vente med at få sommerens flotte glød, så kan du snyde dig til lidt Sommer Glow med disse produkter. For at opnå det flotteste resultat med selvbruner og bronzing, er det netop vigtigt, at din hud er peelet og gennemfugtet.
Sephoras eget mærke laver en Gradual Tanner, som dag for dag giver dig lidt sommerglød, så du løbende ser den flotte forandring til en sun-kissed hud. Hvis du står og vil have mere øjeblikkelige resultater, kan du kaste dig over den prisvindende Hoola bronzer fra Benefit, som du kan bruge på fx kindben, næseryggen og ved hårgrænsen for at tilføje glow til dit ansigt. James Read laver en praktisk tanning mist, som du kan bruge både i ansigtet og på kroppen. Du kan både bruge den på badeværelset om morgenen eller have den i tasken, når du trænger til at friske din kulør op. Body Blur fra Vita Liberata er et perfekt produkt til at bruge på benene, armene og omkring kravebenet. Den udjævner dine hudtone samtidig med, at den giver dig en flot, solbrun kulør.