
Find den perfekte konfirmationskjole
Af: Ellen Funch Steffensen
Foråret nærmer sig og dermed også de store konfirmationsdage. Selvom vi her i starten af året stadig er plaget af corona-pandemien, ser fremtiden lys ud. Forhåbentlig kan vi inden længe få lov til at fejre konfirmationer, som vi plejer. Hvis du skal konfirmeres i 2021, har du måske allerede sat jagten ind efter den helt rigtige konfirmationskjole. Du har nok også gjort dig nogle tanker om, hvad du godt kunne tænke dig. Men det kan være svært at vide, hvor man skal starte i det uendelige hav af flotte konfirmationskjoler – korte eller lange ærmer? Med eller uden blonder? En traditionel konfirmationskjole eller skal den have lidt kant?
Hvis du føler dig fortabt eller blot søger mere inspiration, så har vi samlet et udvalg af både fine, traditionelle og lidt anderledes konfirmationskjoler, som du kan gå på opdagelse i. Vi har fundet kjoler i lidt forskellige prisklasser, men langt størstedelen har en pris, hvor de fleste kan være med.
15 flotte konfirmationskjoler til dig
Style dit konfirmationslook med fine smykker
Et smykke formår at pifte ethvert look op, og især til dit konfirmationslook vil et par fine smykker være et fantastisk ekstra touch af glamour. Derfor har vi også samlet et udvalg af smykker til din store dag.
Hvorfor er den traditionelle konfirmationskjole hvid?
Den hvide farve er festens og renhedens farve. I oldtidens middelhavskultur – og i nutidens mellemøstlige – er den hvide beklædning forbeholdt højtider og fester, hvor man ikke arbejder og bliver svedig og snavset. Når du bærer hvid, fremstår du renset og festklædt. Fx ser vi saudiske oliemillionærer færdes i kridhvide dragter som signalerer, at her kommer en mand, der er velstående nok til ikke at skulle arbejde manuelt. Derfor brugte man i den ældste kristendom, også en hvid kjortel til at døbe børn i. I dag bærer vi derfor hvid til både dåb, konfirmation og bryllup. Dermed fik den hvide dragt sin kirkelige symbolik.