Gul, Cool og Kæk
Gul, Cool og Kæk indretning

Gul, Cool og Kæk

Af: Uffe Buchard

Farven gul har altid delt vandene, når det kommer til brugen af den motiverende og altid opstemte kulør i indretningen. Forståeligt, for gul har et temmelig blakket image, og mange er åbenbart opdraget til at forbinde den med mindre flatterende begreber som falskhed og jalousi. Ej heller er det attraktivt at være ”gul af misundelse” – et begreb, der bruges i flæng. Og så er der ikke mindst farvens uheldige association med udsalg og nedsatte varer.

Især i forbindelse med sidstnævnte discount image, kan det være svært for mange at betragte primærfarven gul i en eksklusiv sammenhæng, og derfor bliver den ofte slet ikke overvejet som en del af interiørpaletten, når der skal indrettes. Ærgerligt og uberettiget synes jeg, for gul er en lille kærkommen eksplosion af energi, af ungdommelig positivitet, optimisme og solskin i enhver indretning, der vil andet og mere end blot at være fifty shades of beige.

Gul skål fra Raawii

Raawii, skål
600 kr.

Myren i gul fra Arne Jacobsen

Arne Jacobsen, Myren
2.131 kr

Gul vaskeklud fra Tekla Fabrics

Tekla Fabrics, klude
75 kr

Tapet Cafe, DropHoney gul

Tapet Cafe, DropHoney
930 kr

I øjeblikket er der dog en generel stærk tendens til modig brug af farver i interiørsammenhæng, og i den forbindelse skal jeg være den første til at slå et ordentligt slag for den gule farve. Jeg bruger den selv i mine to hjem. Gule toner a la sennep og okkergul har jeg i særdeleshed brugt på tekstiler, mens den glade og mere udfordrende solskingule for mit vedkommende aldrig har været brugt på større flader, men derimod som små energiske blink i indretningen, der er med til at skabe dynamik og liv – eksempelvis vaser og kander, billedkunst, puder og plaider. 

Gul, Cool og Kæk indretning

Gule favoritter

Men mit mod i forhold til den gule farve er vokset og lige nu har jeg en uimodsigelig lyst til at male gult i et helt rum. Og havde jeg rummet, ville jeg ubetinget gå efter en helt citrongul vægfarve. Den er rendyrket glæde og energi! 

Og jeg turde også godt tapetsere med Drop Honey tapet af Helene Blanche fra Tapet Cafe. Den tapet er ganske enkelt magisk på den der fransk-elegante måde. Har man ikke couragen til at gå hele vejen, så lav i stedet et statement med en gul lampe eller en enkelt gul stol med lidt ekstra farveattitude rundt om spisebordet. 

Den ikoniske Flowerpot bordlampe fra danske &tradition i Mustard kan give smittende positiv lune til et helt rum og en solskinsfarvet stol – eksempelvis Arne Jacobsens klassiske Myren eller IKEA’s funky Janinge stol – kan gøre enhver spiseafdeling lidt mindre prætentiøs og lidt mere sprudlende. Samme effekt kan med Vilhelm Lundstrømsk finesse opnås med den store gule frugtskål i keramik fra Raawii, der med sit enkle formsprog og klare farve øjeblikkeligt kan blive bordets eyecandy. Serveres vandhanevandet samtidig i den klare gule glaskande fra Hay, er begejstringen intakt. Den får simpelthen vandet til at smage af Evian. Kaffen kan med fordel indtages i de smukke Flora kopper fra Royal Copenhagen med gult uimodståeligt mælkebøttemotiv. Dem har jeg selv drukket af i flere år og nyder det hver gang. 

Med lidt gule strejf i hjemmet bliver der ganske enkelt flere solskinsstråler i dit liv – hvem har ikke brug for det?

Gul glaskande fra Bahne

Bahne, glaskande
89,95 kr

Gul stol fra FDB Møbler

FDB Møbler, stol
1.499 kr.

Gardiner fra Ellos

Ellos, gardiner
799 kr.

Gul kop fra Royal Copenhagen

Royal Copenhagen, kop
409 kr.

Gul stol fra IKEA

IKEA, stol
295 kr.

Tekla Fabrics,sengetøj

Tekla Fabrics, sengetøj
895 kr.

Lyngby Porcelæn, krus i gul

Lyngby Porcelæn, krus
169,95 kr.

Flowerpot, lampe

Flowerpot, lampe
2.195 kr.

.