Udeliv, Dagdrømmeri og Farmors Frikadeller

Af: Uffe Buchard

Efter et prøvelsens år med lockdown, lodne sokker og lukkede grænser har vi fundet trøst i udendørslivets lyksaligheder, grænseløse horisonter og i naturens salige almægtighed. Det startede som en uundgåelig trend af tiden, men det gode udeliv er definitivt kommet for at blive. Jeg kan mærke det på min egen krop. Jeg vil udenfor! Mit halvdovne begivenhedsløse liv foran zoom-skærmen har fået tiltrængt frydefuld kontrast fra det eneste, der ikke har været i lockdown det forgangne år – naturen og dens mangfoldige formåen. Og nu er jeg hooked.

Det gode udeliv

Jeg er blevet positivt afhængig af natur og udeliv på en måde jeg ikke troede var mulig og min ide om ”det gode liv” har i den grad taget en drejning mod de højere åndelige luftlag. Ikke dem man kan opleve i en flyvemaskine på vej mod den næste weekendtur til en europæisk storby forstås, men den sensationelle fornemmelse man får, når man vader på strand eller i skov, bader i byens havn, planter en bregne på altanen eller stikker en finger i mulden i egen baghave. At sove i shelter nederst i sommerhushaven eller at vinterbade i bølgen blå kan nærmest betegnes som den nye avocadomad. Det er hypet! Overraskelsen over egen natur-entusiasme ville ingen ende tage, da jeg sidste sommer pludselig gav mig til at lave et insekthotel. Men det kunne ikke være anderledes.

Skovhytte og Cityaltan

Selv om jeg er lidt af en city-type, så har naturen altid betydet noget for mig. Den har altid fungeret som en sund og bastant modvægt til mit job, der jo beskæftiger sig med det visuelle, mere overfladiske og evigt omskiftelige. Min egen situation er den, at jeg bor øverst i en gammel fabrik, der dypper sin tå i Kødbyen i København og dermed en af de mere hektiske partyzoner inklusive generel larm og leben. Som modpol har jeg købt en lille hytte nord for storbyen på en større skovgrund med absolut ro og daglige besøg fra tamme rådyr og et akrobatisk egern, der har fået navnet Egon.

Både min lille cityaltan og den store vilde have er blevet opholdssteder på en ny og mere intens måde. Jeg opholder mig simpelt hen mere på mine udearealer end tidligere og forsøger at flytte al social færden udenfor, hvor der er frisk luft og højere til loftet, når vejret tillader det. Jeg er endda blevet bedre til at klæde mig på efter vejret, så jeg kan være mere ude. Den havde jeg ikke lige set komme. I skovhytten indrettede jeg endog en lille arbejdsstation under et halvtag sidste sommer og fik også tilbragt et par nætter under stjernerne på træterrassen. Magisk! 

En sommer i den danske natur

Jeg har besluttet mig for, at dette forår skal bruges på at forberede både cityaltanen og skovhyttehaven til en lang sommer med udendørsliv af høj kvalitet, og jeg er villig til at investere lidt i øvelsen, for heller ikke i år tør jeg satse på, at turen går mod Ibiza eller Mykonos.

Derfor er det nu jeg – langt om længe – kommer til at investere i en udendørspejs i skovhaven, så jeg kan varme mig der til langt ud på aftenen mens jeg lytter til ildens beroligende knitren. Det er også nu, at jeg en gang for alle investerer i de havestole jeg altid har drømt om, som legendariske Bodil Kjær designede tilbage i 1950’erne. Det er vigtigt, at mine gæster sidder fornemt, når de indtager mine hjemmelavede frikadeller efter min farmors hemmelige sønderjyske opskrift, for så er oplevelsen noget nær total. Især hvis Egon gir’ et nummer imens.

Og det er nu, at jeg uden tvivl vil dekorere nogle af de store træer i skovhaven med kaskader af elektriske pærer, så jeg kan lave min helt egen – og meget mindre – version af Smukfest i egen have. Man har jo muligvis kun den festival man selv arrangerer! En hængekøje skal jeg også have, og der skal fortæres mangt en god bog under træerne liggende krumt og beskyttet mellem tæpper og puder her. 

Dagdrømmeri og luftkasteller

På cityaltanen er pladsen i sagens natur begrænset, men jeg har alligevel besluttet mig for, at det er en stor dejlig bænk, der skal flytte ind som centerpiece her i stedet for pindede ukomfortable stole, for så kan jeg ligge og sidde her med lunt tæppe på om aftenen og nyde den kolde rosé med Kødbyens glade gæster som hyggeligt soundtrack i baggrunden. Det er også her jeg vil trække mig tilbage med en ny elektrisk mini gril, når byens restauranter bliver for overfyldte, for mad, der er tilberedt under åben himmel – om det er snobrød på et bål i skoven eller blot lidt broccoli på en altangril – smager nu bare bedre. 

Naturen i både lille og stor skala – i parker, haver og skove og endog på små altaner – byder velkommen til en sommer, hvor dagdrømmeri og luftkasteller er velkomne i små sirligt iscenesatte kroge og hjørner af vores forskelligartede udearealer. Intet space under åben himmel er for lille til udehygge og livet i pagt med naturen. Det handler om viljen og fantasien og om få fornuftige anskaffelser, der kan gøre udeoplevelsen eventyrlig. Lad os sammen bede til vejrguderne!